Kaboodle – et anderledes legeland

Et af punkterne på Valdemars liste var legeland, men når alle skoler i Singapore holder ferie, så styrter alle børn hen til disse indendørs legepladser.
Priserne ryger en tak op og legelandet bliver fyldt til randen af skrigende børn. Jeg er ikke fan af det scenarie.
Men jeg havde læst om sted, der hedder Kaboodle, som er lidt anderledes end andre legeland. Rummet er fyldt med blå skumklodser af forskellige former og størrelse. Og så kan børnene ellers gå amok med at bygge.
Vi havde stort set stedet for os selv, og børnene hyggede sig gevaldigt.
Men det var først ti minutter inden vi skulle gå, at vi fandt “nøglen” til stedet i form af en bog med billeder af alle de figurer, man kunne bygge.
Især Valdemar blev dybt inspireret, og det var så ærgerligt, at vi ikke havde fundet den, da vi kom.
Men han fik bygget nogle små robotter, og så lovede jeg ham, at vi måtte komme igen og bygge den motorcykel og den helikopter, som han havde fundet i bogen.

East Coast Park og en hel bunke sand

Vi startede dagen med at tage ned til East Coast Park.
Valdemar og Nikolaj havde været der for en uges tid siden, hvor de havde fundet en kæmpe bunke sand.
Siden havde Valdemar snakket uafbrudt om denne fantastisk bunke, som bare lå der, og inviterede til løb, rutsje og grave dybe huller.
Det var en stolt dreng, der viste vej der hen.
Vi havde heldigvis bunken for os selv, så der blev løbet op og rullet ned. Gravet huller og bygget små slottet.
Vi havde taget badetøj med, så de små sandede størrelse få en skyller. Vi var der helt til frokosttid, hvor solen blev al for skarp til at vi kunne blive der.
Sikke meget glæde en bunke sand kan gøre…

Juleshow

Børnenes juleferie er startet, og den varer helt til den 8. januar.
Traditionen tro har Valdemar lavet en liste, som er så lang, at selv julemanden ville blive stresset.
I dag tog vi ind til byen for at se et juleshow. Jeg havde hørt godt om det, fordi det ikke var så overrendt – børnene ville faktisk kunne se, hvad der skete på scenen.
Sidste weekend havde vi forvildet os hen til et Paw Patrol show… sikke et mareridt.
Selv om vi kom 30 minutter inden showstart kom vi til at sidde helt bagerst, så børnene næsten ikke kunne se noget.
Men stykket i dag var så fint. Scenen var lavet som en lille catwalk, hvor børnene sad helt oppe ved. Alle kunne se, og der var plads til alle.
Stykket var teater med sang, og plottet var meget hyggeligt og julet.
Efter stykket kunne alle børn få taget et foto sammen med julemanden og resten af personerne fra stykket. Det blev et fint lille minde… og det hele var ganske gratis.

Da stykket sluttede slentrede ved op ad Orchard Road. Der er så flot pyntet op til jul. Især de kæmpe store juletræer var begge børn meget betagede af.
Så det er muligt at komme i julestemning selv om termometret viser +30 grader.

Frække drillenisse

Vi har en fræk drillenisse boende. Han finder på de mest mærkelige ting… og børnene elsker det (næsten lige så meget som at få gaver… næsten).
I nat havde han viklet toiletpapir omkring juletræet.
En anden nat havde han byttet om på børnenes dyner – Valdemar var ikke helt tilfreds med at have været i drømmeland med en lyserød dyne fyldt med prinsesser. Pinligt!
Nissen har også fyldt børnenes julesokker med underbukser.
Væltet alle sofapuderne rundt i stuen.
Hældt havregryn på gulvet og den traditionelle med at farve mælken blå.

Sidste år fik børnene en lille ting hver dag, men Valdemar var så spændt, at han stod op omkring klokken 5, så han var træt hele dagen.
Derfor har vi i år aftalt med nissen, at han kun giver gaver i weekenden.
I stedet har han fået frie tøjler til at drille og lave løjer.
Og det fungerer virkelig fint.
Alle er tilpas spændte på, hvad den nisse nu har fundet på, men ikke så spændt, at man gider, at stå op midt om natten.

Vi er de fremmede…

I dag sad jeg som så ofte før på en legeplads og kiggede på mine små poder, der løb rundt og legede. Vi havde netop fundet denne legeplads efter at have gået (nogle løb på løbehjul) tilfældigt rundt i vores område.
Vi bor et stykke uden for centrum. Det er ikke et typisk expat-område. De lokale singaporeanere er vores naboer. Vi elsker, at det er sådan.
Langt de fleste expats bor inde omkring centrum eller på Sentosa. Det er både nyere og dyrere – og på ingen måde det autentiske Singapore.
Til daglig tænker jeg ikke så meget over, hvor vi bor. Vi har altid følt os velkomne og trygge her ude på østkysten, men det er jo ikke fordi, at vi som sådan hænger ud med de lokale.
Men pludselig i dag slog det mig, mens jeg sad på denne legeplads med de høje huse, hvor de lokale bor som tårne omkring mig.
Gad vide om de er misundelige på os?

Jeg kiggede op, og deres vasketøj hang og flagrede i vinden på jernrør højt over mig. Det er måske kun halvdelen, der har aircon i deres lejligheder. Deres lejligheder er små og mørke, og de bor flere generationer sammen.
Det er selvfølgelig en forbedring i forhold til, hvad deres forældre og bedsteforældre har haft. Men i forhold til hvad vi, de fremmede i deres land, har, så virker det fattigt.
Vi bor i nyere huse, med store lyse stuer. Vi har aircon i hvert rum. Vi har swimmingpools, træningsrum og vagt ved vores bygninger.
De må da lure ind over hegnet og føle sig lidt snydt.
Hvis det foregik i Danmark, ville enhver dansker råbe op om, hvor galt det var, at fremmede kom og fik alle goderne i vores land.
Selvfølgelig har de lokale nogle fordele i deres eget land – fx får de varer til billigere priser på markeder, de kan købe ejendomme meget billigere osv.
Men det må da være en underlig fornemmelse, at se alt det som vi omgiver os med.
Os der blot er gæster her i deres land i et par år.
Os de fremmede.

A og den falske julemand

Augusta har været til julefrokost i dag. En julefrokost, hvor snapsen var erstattet med små juicekartoner og hvor menuen stod på minipizzaer og hotdogs.
Højdepunktet var uden tvivl, da julemanden trådte ind ad døren med sit karakteristiske “ho ho hooo…”
Augusta fik en lille gave og smilede sødt og sagde “thank you”.
Jeg spurgte hende om det ikke var fantastisk at møde julemanden, hvor til hun svarede:
“Jamen mor, det var altså ikke den rigtige julemand. Det var bare en teacher. Jeg kunne se, at han havde en skjorte på inde under og han havde sort hår under det hvide. Det var bare en teacher, der legede julemand.”

Så der skal altså mere til at snyde en 4-årig.
Så nu er Nikolaj og jeg lidt i tvivl om julemanden skal komme på visit juleaften. Han har været her de sidste 2 år, og det har et hit.
Men spørgsmålet er om de lurer, at det er Nikolaj, der gemmer sig under dragten? Valdemar gør nok, men han kunne aldrig finde på at sige noget. Desuden har han ytret et stort ønske om at julemanden kommer igen i år.
Vi må se, hvordan vi kommer rundt om den. Når man kun er 4 år, så skal den uskyldige barnetro bevares et par år endnu.

Julemarked på skolen

I dag har været til julemarked på skolen.
Augusta orkede det ellers ikke. Hun er tit meget træt efter en lang skoledag.
Men af sted kom hun.
Da hun kom derhen, og så at det sneede, så vågnede hun helt op.
De havde sat en sne/skummaskine på basketbanen, og børnene løb rundt og fangede “snefnug”.
Inde i den store hal havde de sat forskellige boder op. Jeg havde på forhånd købt billetter til børnene, så de selv kunne gå rundt til boderne og betale med billetter.
Der var ansigtsmaling, dekoration af honningkager, forskellige kaste- og kravlespil, tombola og kreaborde.
Traditionelt set ville der ikke findes et julemarked i Danmark uden gløg og æbleskiver.
Det er bare ikke lige det, man har allermest lyst til her i varmen uanset hvor højt Wham spiller “Last Christmas”. I stedet fik vi sodavandsis og popcorn.
Det var en hyggelig eftermiddag, som sparkede julestemningen lidt højere op på julebarometret.

Et ægte Singapore-skilt

Jeg elsker, at der bliver banket et skilt op ved enhver kriminel handling her i Singapore.
Hvis en cykel bliver stjålet… bang.. et skilt op. Det er vigtigt at gøre opmærksom på.
Butikstyveri i supermarkedet… bang… endnu et skilt, der selvfølgelig informerer om, hvor mange små rapserier, der har været i en given måned.
Indbrud i hus… bang… et kæmpe skilt, der fortæller, at området er bad neighbourhood.
Men jeg har alligevel aldrig set et skilt som dette.
Åbenbart bor der en lånehaj i dette område. Han er blevet bustet af politiet, og… bang… et skilt op!

 

 

Juletræet SAMLES

Her er Valdemar.
Han er i fuld gang med den årlige juletradition: at samle juletræet.
Her går vi ikke ud i en skov og fælder et træ – det er måske også lidt svært at opdrive en granskov på disse breddegrader – nææh, vi finder plasticdele frem fra gemmerne, og så samler vi ellers træet.
Vi har tidligere år forsøgt os med at købe ægte træer direkte importeret fra USA.
Der er ikke noget mere julet end duften af frisk gran. Problemet er bare, at den gran ikke bliver ved at holde sig frisk i 30 graders varme.
Den drysser og bliver mere brun end en velstegt andesteg og ser meget lidt køn ud, når vi rammer den 24. december.
Derfor er vi særdeles glade for vores plastictræ, som kommer op i starten af december og holder sig flot og grønt til efter jul. Plastic fantastic!

Nissen er flyttet ind…

“Nissen er kommet, nissen er kommet,” råbte begge børn i morges (inden solen var kommet frem)
De havde set denne dør, som pludselig på ganske magisk vis var skudt frem i løbet af natten. Valdemar kunne læse på døren, at det var nissens dør.
Vi har snakket meget om nissen de sidste mange uger, og vi har talt ned til hans ankomst. Nissen holder øje med børnene og melder tilbage til julemanden, om de har været søde eller slemme. Han giver små gaver i julesokken, men han kan også godt finde på at drille.
Augusta har stadig traume over, at mælken var blevet blå sidste år. Hun græd højt og længe over det… så det gør nissen nok ikke igen!

Bag kulissen, hvor børnene ikke drømmer om at kigge, har nissedørens vej til scenen måske ikke været så magisk endda.
Den startede som et lille nøgleskab…

Med lidt maling, klippe klistren og små juleornamenter blev nøgleskabet forvandlet til en nissedør.

Om det er nissens magi eller mig, der har været krea, er på sin vis ligegyldigt.
Børnene er ellevilde med nissedøren og julen er sparket i gang her i vores lille hjem.