Københavns Lufthavn

Åh, hvor er jeg ikke fan af Københavns Lufthavn. Der er altid kø og en stressende stemning.
Men tilbage til Singapore skulle vi, og det går jo hurtigst via luften.
Vi ankom 2 timer og 20 minutter inden afgang. God tid, tænkte jeg.
Men jeg tog fejl…

Vi endte bagerst i verdens længste kø, der førte hen til verdens mest langsomme check in-person. Lidt langsommere og jeg vil have betegnet ham som sovende.
50 minutter inde i køen rejser den langsomme mand sig op og meddeler, at nu har han fyraften.

Den vigtige dame med headsettet, der den sidste halve time har rendt rundt foran skranken og set meget travl ud, forsøger at få manden til at blive. Men når han siger fyraften, så mener han fyraften. Basta!

Den vigtige dame får hevet noget personale frem fra gemmerne, så nu bliver der åbnet 3 skranker.
Augusta er ikke fan af køer, og meddeler flere gange på ganske dramatisk vis, at det her er den værste dag i hele hendes liv. Vi stopper noget chokolade i munden på hende, og pludselig ryger dagen op i top 3. Åh, at være 4 år og have en 4-årigs problemer…

Efter næste halvanden time i kø bliver det endelig vores tur til check in. Vi får at vide, at vi skal skynde os hen mod gaten, da den ligger langt væk.
Valdemar udbryder: “åh nej, ikke igen… skal vi løbe igennem en lufthavn igen?”
Og jeg kan jo kun med beklagelse svare, at det skal vi desværre.

Vi skynder os op af trappen for at komme til security check.
Der er heldigvis ikke mange mennesker. Men lige præcis den dag var der en mand, der lige skulle spille lidt med musklerne og vise sin magt i sit meget lille kongerige.
Manden hiver nemlig Augusta til side. Hun har slået mig som mange ting, men aldrig har jeg overvejet om hun lå inde med terrorplaner.
Jeg fortæller, at vi har ret travlt på grund af den lange kø ved check in. Men han er kold og svarer: “et check tager den tid, som et check skal tage”.
Og jeg skal da lige love for, at min lille 4-årige blev gennemtjekket. De snurrede damen rundt, undersøgte lommer og klappede hende over hele kroppen.
Hun klarede det fint, men come on… lufthavnsmand, var det virkelig nødvendigt?

Heldigvis fandt jeg en klapvogn på den anden side af security.
Jeg smed min lille terrorist op og dængede hende til med håndbagage, og så løb Valdemar og jeg ellers gennem lufthavnen.
Ved paskontrollen blev vi endnu en gang stoppet af en kø, men heldigvis gled vi meget hurtigt igennem.

Vi fandt gaten, som stort set var tom. Passagererne var alle boarded.
Vi sneg os ind og fandt vores pladser. Et par enkelte kom efter os. Og kort tid efter var vi i luften.

Resten af turen gik fint. Men det var en dårlig start på rejsen.
Og endnu en skidt oplevelse i rækken af dårlige episoder fra Københavns Lufthavn.
Jeg er så utilfreds med det sted!

Nu er vi kommet hjem til Singapore. Ude godt med hjemme bedst.
Vi har haft en fantastisk måned i selskab med alle vores yndlingsmennesker i Danmark. Vi har nydt hvert minut.
Vejret vil vi dog ikke savne, men i stedet hoppe i poolen for at køle os ned her i Singapores +30 grader.

 

Legoland

Jeg er ikke et geni til geografi. Jeg har aldrig interesseret mig for det, hvilket bevirker, at jeg til stadighed bliver overrasket over hvor byer og lande ligger placeret.
Som nu i dag hvor turen gik til Legoland.
Jeg vidste, at Legoland ligger i Billund. Men min hjerne havde placeret Billund oppe omkring Århus. Der lå den godt, tænkte jeg.
Så min overraskelse var stor, da byen pludselig rykkede længere sydpå og turen der til fra Holbæk kun tog 2 timer og 20 minutter.
Sikke en glædelig geografisk nyhed. Hurra for det!

Det var så lidt en overraskelse i den mere kedelige retning, da jeg erfarede, hvad de tog for indgangen.
Lego er godt, men Lego ved sørme også godt, hvad de kan tillade sig at tage for deres varer – både klodser og indgangsbilletter.

Men glæden i Valdemars øjne var alle pengene værd. Han elskede alt ved den park.
Han var dybt fascineret over alt det, der var bygget af Lego og han elskede de forskellige forlystelser.
Nu havde vi jo lige været i sommerland sammen med resten af Sjælland. I dag var vi så i Legoland sammen med resten af Europa. Der var mange mennesker.
Rationelt virkede det helt tosset, at stå i kø i 45 minutter for en forlystelse der varede i 2 minutter. Men sådan er det jo her i juli.

Både Valdemar og fætter Ville fik prøvet alt det de ville. De stod glade i kø, og de viste stolt 120 cm krop frem, når de blev målt ved hver indgang, så de måtte prøve stort set alt.

Ved dagens afslutning spurgte jeg Valdemar om han bedst kunne lide sommerland eller Legoland.
Uden at tænke længe over sagerne, svarede han: “Legoland.. fordi jeg elsker Lego.”

Sommerland Sjælland

Normalt er det en meget rar fornemmelse, når man er med til at slå en rekord.
Vi var med til at slå en rekord i dag.
En rekord vi gerne havde været foruden.
I dag var der publikumsrekord i Sommerland Sjælland. 7395 mennesker havde fået samme ide som os 5: at i dag var det perfekte vejr til sommerland.

Hold nu op med køer der var til alting. Jeg har været i Sommerland næsten hver sommer i 30 år, og jeg har aldrig oplevet køer så lange som i dag.

Normalt kan man altid finde en trampolin at hoppe på. Man plejer heller ikke at ligge i lag i boldrummet og guldet plejer heller ikke at være umuligt at finde i guldminen, hvor man kan få lavet guldmedaljer.

På trods af den store mængde mennesker havde børnene en dejlig dag.
Vi var ikke i vandland, men med et hurtigt øjekast, var det uden tvivl det mest populære sted. Sikke et kaos der herskede derinde.
Augusta og Valdemar fik prøvet alt det, de ønskede. Det var to trætte børn, der slæbte deres ben ud til bilen sidst på eftermiddagen.
Måske skulle man overveje at komme i regnvejr næste år, så kunne vi have det for os selv.

Danmark og den kølige ankomst

I går kyssede børnene og jeg Nikolaj og vinkede farvel til ham i lufthavnen.
Som så meget andet her i Singapore, så fungerer lufthavnen upåklageligt. Man glider lige igennem alle check, og det er sjældent, at der bliver dannet køer.
En skøn legeplads til de små krudtugler var også at finde i terminalen, så de kunne brænde det sidste krudt af inden de blev fastspændt i 14 timer.

Vi fløj med Qatar. Og da Qatar netop er blevet udpeget til at være verdens bedste luftfartsselskab var forventningerne høje.
Vi fik dog en dårlig start, da Qatar dagen inden afrejse ændrede flyvetiden for vores første fly, så vi kun havde 40 minutter til at mellemlande i.
Jeg mærkede langsomt stressen brede sig fra maven og ud til fingerspidserne.
40 minutter er dæleme ikke meget, når flyet både skal nå at trille ind til en gate, passagererne skal mokke sig vej ud af flyet og så skal jeg slutte af med en spurt gennem en ukendt lufthavn med to små, trætte børn på slæb inden gaten lukker 20 minutter inden afgang… det virkede som noget af en udfordring. Manden i Singapore lufthavnen troede dog på mig og projektet, så længe jeg undlod at stoppe op og shoppe.

Da vi landede i Doha blev vi mødt af en mand med et skilt, hvor der stod Copenhagen.
Vi gik smilende hen til ham, og sagde, at vi skulle til Copenhagen.
Han kiggede på sit ur og så lidt stram ud, herefter udbrød han febrilsk “Hurry, hurry…”, og så spænede vi ellers alle 4 af sted gennem Dohas lufthavn.
Augusta græd hele vejen.
Da vi nåede frem sagde Valdemar med tårer i de store øjne: “jeg elskede ikke den tur”.
MEN vi nåede flyet. Som de allersidste passagerer blev vi lukket ind og dørene blev lukket og op i luften med os.

Jeg havde en lille (ret stor!) mistanke om, at vores kufferter var stået af (og shoppet!) i Doha.
De kunne umuligt være endt i et andet fly på så kort tid.
Og ganske rigtigt, ved transportbåndet i Kastrup var der ingen gevinst til os. Valdemar foreslog, at vi bare kunne tage nogle andre kufferter. Der var jo så mange…

Efter at have skrevet rapport med de flinke lufthavnsmedarbejdere gik vi kuffertløse ud til den ventende morfar.

Vi tog fra 30 graders varme til 11 graders kulde. Det var noget af en kølig velkomst… altså vejrmæssigt. For heldigvis var velkomsten varm og kærlig fra alle de søde bedsteforældre, som vi er heldige at have.
Vi glæder os til vores kufferter er færdige med at feriere i Doha, så vi kan blive klædt varmt på og nyde vores måned i Danmark.

Nikoi Island

De sidste tre dage har vi tilbragt på en lille ø ved navn Nikoi Island. En lille tropisk ø midt i det sydkinesiske hav næsten midt på ækvator. Øen er så lille, at man kan gå rundt om den på 30 minutter.
Det er et fantastisk sted.
Vandet er krystalklart og sandet er hvidt. Vinden er lun og solen er skinnende.
Gæsterne bor i hytter, der er bygget af drivtømmer og bambus. Alt på øen er så fint, og skabt i stor respekt med naturen.
Det bedste er, at transporttiden fra Singapore er yderst overkommelig med små børn.
Vi sejlede fra Singapore til Bintan, her blev vi kørt i bil tværs over øen. På den anden side lå en mindre båd og ventede på os, så vi kunne blive sejlet ud til Nikoi.
Nikolaj og jeg var der første gang i 2007, hvor der kun var 5 hytter. Her 10 år senere har de bygget 17 hytter. Men stedet er på ingen måde overrendt. Man mærker stort set ikke, at der er andre mennesker.
Som noget helt nyt, har de startet en kids club, hvor der dagen igennem er aktiviteter for børnene. Valdemar var stor fan af den daglige skattejagt. Augusta kunne godt lide at riste skumfiduser over bål og jeg var imponeret over deres “nature walk”, hvor vi så mange store firben, smukke fugle og skildpaddeunger.
Movienight var også et stort hit. Vi afleverede vores afkom, hvor de blev placeret i hver sin sækkestol foran et stort lærred. Her så de film, mens vi kunne spise vores middag alene.
Vores børn faldt i søvn til filmen, så når vi var færdige med at spise kunne vi samle de små sovende pus op og bære dem hjem i seng.
Tre dage er passende. Man skal have en hel dag, hvor der hverken skal pakkes eller rejses. Men flere dage vil nok være i overkanten på så lille bitte en ø.
Men vi vil helt sikkert gerne komme igen. Vi elsker Nikoi Island.

Singapore Zoo

Vi bevæger os lige så stille ned gennem listen af sommerferieaktiviteter, som børnene har skruet sammen. Dag for dag når vi punkterne.
Selvfølgelig er Singapore Zoo på vores liste. Det er altid et hit at besøge dyrene.
Vi havde egentlig planlagt at tage derhen i går, men skyerne hang lidt lavt og så meget mørkegrå ud. Så den 5-årige sagde: “mor, hvad med om vi canceller zoo i dag, og gør det tomorrow i stedet?”
Og den slags snusfornuft kan man jo ikke argumentere imod. Så som sagt så gjort.
Vejrguderne tilsmilede os med sol og ind imellem et lille, lækkert dække af skyer, så vi ikke blev brankede.
Den 4-åriges ben virkede upåklageligt i dag – det er jo ellers ikke en garanti!
Vi så alle dyr på kortet – det sørgede Valdemar for. Han hev os af sted. Der var ikke tid til at stå og dvale ved nogen. Et sekund kig på hvert dyr, og så blev der sat et flueben ved dyret.
Vi afsluttede zoo-turen med et besøg i vandland, hvor de små fik brugt de sidste kræfter.
De faldt begge i søvn på vej hjem i taxaen.
Og så kunne jeg sætte et flueben ved Singapore Zoo.

 

Playland: The City

Der ligger et lille legeland i et af vores lokale indkøbscentre. Vi var der en enkelt gang, da de lige havde åbnet biksen, hvilket nok er 2 år siden.
Det er som de fleste andre legeland fyldt med rutsjebaner og klatretårne. Det er rollespil der er i fokus. I “The City” kan børnene lege at de bor. De kan gøre som de voksne gør; handle i supermarkedet, gå til lægen, gå til frisør, gå på posthuset eller besøge den lille cafe.
Det egner sig helt sikkert til mindre børn, og Valdemar på 5 år er nok på grænsen. Alligevel hyggede begge børn sig storartet i 2 timer. Valdemar var dog mest interesseret i rummet med skumklodser, hvor han byggede baner.
Det var en ganske fin måde at få en ellers kedelig tirsdag formiddag til at gå – og dejligt at være inde i kølig aircon og ikke blive stegt under den bagende sol.

Vandland på taget af Kallang Wave Mall

Jeg har siddet på en skyggefuld bænk og nydt denne fine udsigt hele morgenen.
Mine to arvinger har boltret sig i vand imens.
Vi har befundet os på taget af et shopping-center, hvor der ligger den fineste, lille vandlegeplads, som tilmed er gratis at besøge.
Da jeg opdagede, at de allerede tændte for vandet klokken 8, var vi ikke sene til at hoppe i en taxa der hen. Den første times tid havde vi hele herligheden for os selv.
Omkring 9.30 begyndte der lige så langsomt at strømme folk ind. Og da vi forlod vandoasen klokken 11 var her værre end en strand i Phuket i højsæsonen.
Så stedet er perfekt for early birds som os… måske også meget godt, at smutte her fra inden solen fik al for meget magt.
Børnene fik brugt så meget krudt, at de begge faldt i søvn i bussen på vejen hjem.

Singapore Science Centre

For et halvt års tid siden var børnehaven på ekskursion til Singapore Science Centre. Valdemar blev meget betaget af stedet, og har siden ytret ønske om at komme derhen igen.
Jeg lovede ham, at vi kunne gøre det i hans sommerferie. Og nu blev det så sommerferie.

Valdemar bliver desværre køresyg, når vi kører i taxa. I de fleste biler sidder han så langt ned, at han ikke kan se ud. Og så bliver han dårlig.
Derfor valgte vi at tage bussen. En tur der tog 90 minutter fra vores hus til Science Centre – og naturligvis samme turlængde på hjemturen. Det var liiiidt langt for de små, men det gik.
Hvis man sætter det op imod hvor sjovt de havde det i centret, så var det hele busturen værd.

Vi så den almindelige science udstilling, hvor målgruppen måske er bedst til børn over 8 år. Men børnene fik da lidt ud af det – om ikke andet så fik de da trykket på en masse knapper og hevet i en masse dimser.
Der var også en lille vandlegeplads, hvilket jo altid er et hit.
Vi købte også billetter til den udstilling, der hedder Kids Stop. Som mest af alt kan beskrives som et legeland. Her var målgruppen fra 2-8 år, hvilket jo passede perfekt.

Valdemar klatrede i et kæmpe net, mens Augusta udgravede et dinosaurskelet i sandkassen. Valdemar prøvede hvordan en storm ville føles på hans krop i et lille aflukket rum, mens Augusta lavede mad i det store legekøkken. De løb rundt til forskellige aktiviteter i de 2 timer, som vi tilbragte der. De elskede hvert minut.

Sidste dag i børnehaven

Så oprandt dagen. Noget der ellers har ligget så langt ude i fremtiden, at vi ikke kunne tælle dagene.
Pludselig blev det den 31, maj.
Dagen hvor børnene havde sidste dag i børnehaven.
Valdemar har glædet sig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at han ikke har været jublende glad for at være der de sidste par måneder.
Augusta har vist ikke rigtigt forstået, at hun ikke vender tilbage efter sommerferien. Det går nok først for alvor op for hende, når hun starter i den nye skole.

Det var lidt mærkeligt at hente dem i dag. Især da vi lukkede lågen efter os. Det var lidt som at lukke en bog efter et godt kapitel, og ikke ane hvordan bogen vil fortsætte. Lidt vemodigt…
I det store og hele har vi været glade for børnehaven. Det har været et godt, lille sted for små børn.
Og det har bestemt været en erfaringsrig oplevelse ud i kulturelle forskelle.
Det er bestemt ikke som en dansk børnehave. Jeg har flere gange undret mig over små finurligheder.
Men rammerne har været faste. Struktur disciplin har været i højsædet. Og respekten over for de voksne og de andre børn lærer de på babystadiet. Det har fungeret godt for mine børn.
Børnene har lært så  meget og vokset sig så store og dygtige.
Så de (især Valdemar) er uden tvivl klar til nye udfordringer, som de vil få i Etonhouse.
Men nu står den først på laaaaang sommerferie helt til den 14. august.