Singapore Zoo

Vi bevæger os lige så stille ned gennem listen af sommerferieaktiviteter, som børnene har skruet sammen. Dag for dag når vi punkterne.
Selvfølgelig er Singapore Zoo på vores liste. Det er altid et hit at besøge dyrene.
Vi havde egentlig planlagt at tage derhen i går, men skyerne hang lidt lavt og så meget mørkegrå ud. Så den 5-årige sagde: “mor, hvad med om vi canceller zoo i dag, og gør det tomorrow i stedet?”
Og den slags snusfornuft kan man jo ikke argumentere imod. Så som sagt så gjort.
Vejrguderne tilsmilede os med sol og ind imellem et lille, lækkert dække af skyer, så vi ikke blev brankede.
Den 4-åriges ben virkede upåklageligt i dag – det er jo ellers ikke en garanti!
Vi så alle dyr på kortet – det sørgede Valdemar for. Han hev os af sted. Der var ikke tid til at stå og dvale ved nogen. Et sekund kig på hvert dyr, og så blev der sat et flueben ved dyret.
Vi afsluttede zoo-turen med et besøg i vandland, hvor de små fik brugt de sidste kræfter.
De faldt begge i søvn på vej hjem i taxaen.
Og så kunne jeg sætte et flueben ved Singapore Zoo.

 

Playland: The City

Der ligger et lille legeland i et af vores lokale indkøbscentre. Vi var der en enkelt gang, da de lige havde åbnet biksen, hvilket nok er 2 år siden.
Det er som de fleste andre legeland fyldt med rutsjebaner og klatretårne. Det er rollespil der er i fokus. I “The City” kan børnene lege at de bor. De kan gøre som de voksne gør; handle i supermarkedet, gå til lægen, gå til frisør, gå på posthuset eller besøge den lille cafe.
Det egner sig helt sikkert til mindre børn, og Valdemar på 5 år er nok på grænsen. Alligevel hyggede begge børn sig storartet i 2 timer. Valdemar var dog mest interesseret i rummet med skumklodser, hvor han byggede baner.
Det var en ganske fin måde at få en ellers kedelig tirsdag formiddag til at gå – og dejligt at være inde i kølig aircon og ikke blive stegt under den bagende sol.

Vandland på taget af Kallang Wave Mall

Jeg har siddet på en skyggefuld bænk og nydt denne fine udsigt hele morgenen.
Mine to arvinger har boltret sig i vand imens.
Vi har befundet os på taget af et shopping-center, hvor der ligger den fineste, lille vandlegeplads, som tilmed er gratis at besøge.
Da jeg opdagede, at de allerede tændte for vandet klokken 8, var vi ikke sene til at hoppe i en taxa der hen. Den første times tid havde vi hele herligheden for os selv.
Omkring 9.30 begyndte der lige så langsomt at strømme folk ind. Og da vi forlod vandoasen klokken 11 var her værre end en strand i Phuket i højsæsonen.
Så stedet er perfekt for early birds som os… måske også meget godt, at smutte her fra inden solen fik al for meget magt.
Børnene fik brugt så meget krudt, at de begge faldt i søvn i bussen på vejen hjem.

Singapore Science Centre

For et halvt års tid siden var børnehaven på ekskursion til Singapore Science Centre. Valdemar blev meget betaget af stedet, og har siden ytret ønske om at komme derhen igen.
Jeg lovede ham, at vi kunne gøre det i hans sommerferie. Og nu blev det så sommerferie.

Valdemar bliver desværre køresyg, når vi kører i taxa. I de fleste biler sidder han så langt ned, at han ikke kan se ud. Og så bliver han dårlig.
Derfor valgte vi at tage bussen. En tur der tog 90 minutter fra vores hus til Science Centre – og naturligvis samme turlængde på hjemturen. Det var liiiidt langt for de små, men det gik.
Hvis man sætter det op imod hvor sjovt de havde det i centret, så var det hele busturen værd.

Vi så den almindelige science udstilling, hvor målgruppen måske er bedst til børn over 8 år. Men børnene fik da lidt ud af det – om ikke andet så fik de da trykket på en masse knapper og hevet i en masse dimser.
Der var også en lille vandlegeplads, hvilket jo altid er et hit.
Vi købte også billetter til den udstilling, der hedder Kids Stop. Som mest af alt kan beskrives som et legeland. Her var målgruppen fra 2-8 år, hvilket jo passede perfekt.

Valdemar klatrede i et kæmpe net, mens Augusta udgravede et dinosaurskelet i sandkassen. Valdemar prøvede hvordan en storm ville føles på hans krop i et lille aflukket rum, mens Augusta lavede mad i det store legekøkken. De løb rundt til forskellige aktiviteter i de 2 timer, som vi tilbragte der. De elskede hvert minut.

Sidste dag i børnehaven

Så oprandt dagen. Noget der ellers har ligget så langt ude i fremtiden, at vi ikke kunne tælle dagene.
Pludselig blev det den 31, maj.
Dagen hvor børnene havde sidste dag i børnehaven.
Valdemar har glædet sig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at han ikke har været jublende glad for at være der de sidste par måneder.
Augusta har vist ikke rigtigt forstået, at hun ikke vender tilbage efter sommerferien. Det går nok først for alvor op for hende, når hun starter i den nye skole.

Det var lidt mærkeligt at hente dem i dag. Især da vi lukkede lågen efter os. Det var lidt som at lukke en bog efter et godt kapitel, og ikke ane hvordan bogen vil fortsætte. Lidt vemodigt…
I det store og hele har vi været glade for børnehaven. Det har været et godt, lille sted for små børn.
Og det har bestemt været en erfaringsrig oplevelse ud i kulturelle forskelle.
Det er bestemt ikke som en dansk børnehave. Jeg har flere gange undret mig over små finurligheder.
Men rammerne har været faste. Struktur disciplin har været i højsædet. Og respekten over for de voksne og de andre børn lærer de på babystadiet. Det har fungeret godt for mine børn.
Børnene har lært så  meget og vokset sig så store og dygtige.
Så de (især Valdemar) er uden tvivl klar til nye udfordringer, som de vil få i Etonhouse.
Men nu står den først på laaaaang sommerferie helt til den 14. august.

4-års fødselsdag

Min lille pige fylder 4 år i dag.
4 hele år!
Jeg forstår det slet ikke.
Min lille pige er pludselig blevet min store pige.

Vi fejrede hende i sidste weekend med sang og gaver, så Nikolaj kunne deltage i festlighederne. Han er i Danmark de næste ti dage. Som sædvanlig, fristes man til at sige, da han endnu ikke har været hjemme på Augustas fødselsdag. Han var med til fødslen, men ellers har han været bortrejst på den 28. maj de sidste par år.
Det har ikke gjort noget, for Augusta har været fuldstændig ligeglad om hun blev fejret den 28. eller den 18. Hun kender jo ikke datoerne fra hinanden.
I år gik det mig alligevel lidt på. Det virkede mærkeligt, at der ikke skulle ske noget særligt på hendes rigtige fødselsdag.
Derfor har hun i dag holdt en lille fødselsdagsfest for nogle af sine små venner. De kom til leg og hygge og blev spist af med lagkage og pink slik. Og Augusta nød det så meget, at hun allerede tæller ned til sin 5-års fødselsdag.
– det varer heldigvis 365 dage endnu…

 

En pool er et hit

Da vi boede i Singapore fra 2010-2012 boede vi i en condo, der havde det lækreste pool-område. Jeg har slet ikke tal på hvor mange forskellige pools, der var. Og det hele var så fint og velholdt.
Og vi brugte det aldrig.
Det var selvfølgelig også inden vi fik børn.
Derfor var det spændende hvor meget vi egentlig ville ende med at bruge poolen her i vores nye condo.
Her et halvt år senere kan jeg tørt konstatere, at den er det største hit.
De små er nede og plaske hver dag. Og hvis det stod til dem, så var de dernede flere gange om dagen. De elsker den pool!

Da vi flyttede ind i november, var der ingen af dem, der kunne svømme. De skvulpede rundt med adskilligt oppusteligt udstyr på kroppen, som to små ællinger.
De hyggede sig, men de var også dødsens ræd for at få vand i ansigtet.
Allerede i december smed Augusta alt der hed badering/badevinger/badevest osv.
Hun forvandlede sig til en lille delfin henover natten.
Det tog lidt længere til med Valdemar, men i januar var han mindst lige så meget delfin som sin søster.

Jeg tilmeldte dem svømmeundervisning gennem børnehaven, hvilket har resulteret i, at de begge kan svømme nogenlunde. De springer selvsikre i den dybe pool, hvor ingen af dem kan bunde, og kan navigerer sikkert ind til kanten.
De elsker vand, hvilket er ubeskriveligt dejligt for mig, da jeg altid har lidt af vandskræk. Jeg skal stadig ikke nyde noget af, at have hovedet under vand.
Vi elsker at bo her i lejligheden, men børnenes kærlighed til poolen er nok endnu større.
Det var helt sikkert det rette valg at flytte.

 

Endnu en børnefødselsdag

Vi har efterhånden været til en del børnefødselsdage. Og vi har efterhånden erfaret, at der sørme ikke bliver sparet på noget, når den lille pode fylder år. Og det er ligegyldigt hvor få år, poden fylder.
Dog prøvede vi noget nyt i dag…. I anledning af en 4-års fødselsdag havde forældrene lejet en italiensk restaurant. Der var indlagt en session for børnene, hvor kokken guidede dem igennem ingredienserne på en pizza (incl. krydderurter, som ingen af børnene kendte noget til) og hvor de hver især blev iført forklæde og kokkehue og måtte kreere deres egen pizza.
Det hele var meget ekstravagant.
Det var en meget hyggelig eftermiddag, men jeg tror, at børnene ville have hygget sig mindst lige så meget på en legeplads eller hjemme på fødselarens værelse. Men de tanker holdt jeg for mig selv, for samtlige forældre var henne og hente visitkort og aftale nærmere med kokken om arrangement af deres lille podes kommende fødselsdag.
Sådan er det bare her i Singapore.

Da vi kom til restauranten kiggede Augusta sig omkring og hviskede til mig: Hvor sover de henne?
Hun troede, at vi “bare” skulle hjem og lege med fødselarens legetøj.
Hun havde det fint som stjernekok, men faktisk ville hun nok have foretrukket at lege med sine venner i stedet for at lære om durummel og basilikum.
Men vi blev endnu en oplevelse rigere. Og maden var mega lækker…

En præmie-ballerina

I dag var der uddeling af diplomer efter balleteksamen.
Augusta skal ikke deltage i flere eksamener, før hun selv giver udtryk for, at hun gerne vil. Basta!
Men selvfølgelig skal hun da have sin præmie for at have deltaget det cirkus.
Det fik hun i dag. Og hun var så stolt.
Hun modtog sit diplom og sine to rosetter med stor klapsalve fra alle forældrene. Det var nu meget fint.
Jeg er dog ikke helt sikker, at hun forstod, hvorfor hun fik det…

Til eksamen som 3-årig

Augusta går til ballet, og hun elsker det. Jeg valgte holdet til hende, da de havde fokus på leg og sjov og ikke hardcore ballet-øvelser.
Stor var min overraskelse da jeg for en måned siden fik at vide, at ALLE elever på skolen nu skulle til eksamen. Jeg luftede min undren og spirrende bekymring for underviseren, der beroligede mig med, at det var stille og roligt og en meget hyggelig dag.
Det ville være ligesom en almindelig undervisningsgang. Augusta skulle bare svanse rundt med sine venner og underviseren. Ligesom hun gør hver tirsdag…

Sådan blev det overhovedet ikke!

Søndag morgen gik Augusta og jeg hen mod stedet hvor eksamen skulle afholdes. Vi blev mødt af en fremmed mand, der tog imod Augusta. Forældre måtte åbenbart ikke komme med op til lokalerne.
Augusta, der ellers er en sej bøf, var meget utryg, men fulgte dog med manden.
Jeg fik at vide, at jeg kunne hente hende halvanden time senere…

Jeg fandt det meget besynderligt, at det hele skulle være så formelt. Det var ikke hvad underviseren havde sagt til mig. Jeg havde forventet en glad stemning, og at forældrene måske måtte se med, når børnene skulle danse.
Der var en anspændt stemning som, når man selv skulle til eksamen – ikke noget der passede til en lille 3-årig pige med strutmave.

Da jeg endelig måtte hente Augusta igen, blev jeg mødt af et meget trist blik i hendes store, brune øjne .
Jeg kunne se, at hun havde grædt.
Det havde på ingen måde været en god oplevelse for hende. Og jeg er så ked af, at jeg tog hende derhen, og at hun skulle igennem det.
Heldigvis havde hun rystet det af sig, da vi kom hjem og hoppede i poolen. Men jeg har stadig frygtelig dårlig samvittighed overfor hende. Det skulle hun ikke have været igennem.
Næste gang jeg ser underviseren, så skal hun få min sande mening om den eksamen. Det var på ingen måde afslappende, sjovt og hyggeligt. Jeg kan slet ikke se pointen i, at så små børn skal testes på den måde.
Augusta skal bestemt ikke til eksamen igen før om mange år, hvor hun har lidt mere forståelse for, hvad hun går ind til.