På søndagstur

Vi vågnede op til regnvejr søndag morgen. Det regnede og regnede… det grå skydække lå tungt henover Singapore, og ikke en gang et lille snert af blå himmel eller en solstråle var der til at indikere, at lysere timer var på vej.
Så var det hellere ikke værre!
Vi bor i troperne, og selv om det regner, så er det altid varmt.
Vi havde planlagt en lille søndagsudflugt. Turen skulle starte på Mount Faber. Her skulle vi gå på Henderson Waves, som er den højeste bro for gående i Singapore.
Den er så fint lavet, som den hænger der mellem træerne. Udsigten var ikke optimal på grund af vejret, men det stadig en oplevelse – og dem samler vi på her i de sidste dage inden afrejse!

På den anden side af broen, fortsatte vi mod Forrest Walk.
Her gik vi på oppe i højde med trætoppene på en smal jernbro, der blev støttet af store jernpiller.
Den høje bro, der zigzagger ind og ud mellem træerne er omkring halvanden kilometer lang.
Når det ikke regner, og man går stille hen af broen, er der et rigt dyreliv i træerne omkring.
Vi så et par enkelt fugle, men vejret var ikke til det helt store dyreshow. De små pus var krøbet i ly for regnen. Forståeligt nok.

Singapore er speciel og fascinerende på mange måder, og turen i dag var endnu en af de oplevelser, hvor jeg tænker, at Singapore kan noget særligt.
Den måde de bevarer naturen på, men alligevel krydrer det med menneskeskabte broer og stier, som gør det fremkommeligt.
På turen følte vi, at vi var omkranset af regnskov, og at vi var laaaaangt væk civilisationen, men så vipper en gren til side og viser et højhus, der står mindre end 200 meter væk.
På en eller anden måde får de natur og kultur til at smelte sammen, og det er fantastisk med Singapore.

Marina Barrage

I dag tog vi til Marina Barrage for at flyve med drage.
Marina Barrage er en dæmning med et stort grønt område. Det grønne område er perfekt til drageflyvning, da der er plads og gerne lidt vind fra havet.
Udsigten over Singapore, med ikoner som Marina Bay Sands, Singapore Flyer og Gardens by the Bay, gør ikke stedet mindre fantastisk.
Det var en hyggelig familietur med et flot baggrundstæppe.

Admiralty Park

 

I slutningen af 2017 åbnede der en ny legeplads i Admiralty Park i Woodlands. Det var et tilløbsstykke uden lige. Alle stormede derhen – det vil sige alle med børn!
Grunden til denne store interesse var at legepladsen havde 26 rutsjebaner.
Der findes både familiebane, hvor hele familien kan sidde og holde i hånden, mens de glider ned.
Der er de lange på omkring 25 meter.
Der er rutsjebaner i par, så man kan rutsje om kap.
I det hele taget, er det mega sejt, at samle så mange rutsjebaner et sted.

I dag tog vi derop.
Nyhedsværdien er væk, og sammen med den er de lange køer og menneskemængder skrumpet ind.
Børnene var ellevilde. De skulle prøve dem alle sammen – igen og igen.
Valdemar, der elsker tal, måtte tælle banerne for at være sikker på, at der virkelig var 26 rutsjebaner. Det var der!
Uden tvivl en favoritpark set med vores øjne.

Haw Par Villa

Haw Par Villa er en park, der blev grundlagt i midten af 1930´erne. Her findes mere end 1000 figurer fra kinesiske fortællinger og sagn.
Den er også kendt som Tiger Balm Park, da området blev købt af sønnerne til den burmesiske mand, der stod bag tigerbalsam.
Den ene søn hed Haw, mens den anden hed Par. (= Haw Par Villa)
Parken ligger på en skråning, og øverst byggede de en gigantisk villa med udsigt over havet.
Det skulle efter sigende være den mest prægtige villa, der blev bygget lige inden 2. verdenskrig.

Da japanerne besatte Singapore under krigen, valgte brødrene at vende tilbage til Burma.
Den ene bror døde i 1944, mens den anden vendte retur til Singapore og udbyggede parken.
Efter dennes død tog en slægtning over og vedligeholdte den store park, hvor den rige familie residerede.

I 1988 overgik parken til Singapore, der efter en grundig gennemrenovering, åbnede dørene for befolkningen i 1990.
Den helt store attraktion var en sejltur gennem munden på en kæmpe drage. Inde i dragens krop, sejlede man forbi forskellige scener, der viste hvordan de “onde” mennesker blev straffet i efterdøden.
Entreprisen var høj, og besøgstallene var ikke overvældende. Derfor ændrede man omkring år 2000 forlystelsesparken til en gratis park, hvor den eneste forlystelse var at gå rundt og nyde synet af de overvældende figurer.

I dag er der ikke mange der kender til Haw Par Villa. Den er druknet i mængden af muligheder og forlystelser i Singapore.
Hvilket er en skam, for den er virkelig noget ganske særligt.
Set med vores moderne øjne er den måske en anelse opdragende. Hver scene har den samme morale: hvis du lyver, stjæler eller begår kriminalitet vil du blive straffet for det. Måske ikke i dette liv, men uden tvivl på et senere tidspunkt.

Men i vores eller så pæne og gerne gråtonede liv, er det fantastisk at opleve en så farverig verden af figurer.
Selv om mange af figurerne er slidte og ikke er blevet vedligeholdt, så er det et imponerende syn. Samtidig får man et indblik i den kinesiske folklore.

Børnene var meget begejstrede for at gå rundt derinde. Parken ligger som sagt på en skråning, og selv om vi rendte op og ned ad trapper og bakker i 35 graders varme, var der ingen der brokkede sig.
De spurgte interesserede til mange af scenerne, hvor det var muligt at læse fortællingen.
De var henne og røre og sidde på mange af figurerne, og det i sig selv var en festlig begivenhed i forhold til andre udstillinger, hvor man nærmest skal stå 20 meter væk, og en emsig vagt der skubber de ivrige børn på afstand.

Da vi gik der fra havde Valdemar to kommentarer.
1: der er godt nok mange onde mænd i China (hentydning til alle de monstrøse figurer, som han havde set i parken)
2: hvor er der bare virkelig flot i Haw Par Villa

S.E.A Aquarium

Søndagsturen gik til Sentosa, hvor destinatinen hed S.E.A Aquarium.
Jeg havde været der en enkelt gang tidligere, men det er mere end 2 år siden.

Vi blev mødt af en virkelig lang og uoverskuelig kø af mennesker. Men det var vel hvad man kan forvente på en søndag.
Da vi først kom ind var det ikke så slemt. Vinduerne til de forskellige tanke var store, og der var plads til store mængder af fiskebeskuere.
Vi fik i alle tilfælde taget en masse fine billeder…

Jeg undrer mig nu over, hvorfor folk filmer?
Det virkede som den hippeste mode, at filme fisk der svømmede rundt i flere minutter.
Hvornår har de tænkt sig at se de film?
Det må uden tvivl toppe listen over verdens værste filmaften, hvis man blev inviteret til at komme og glo på fiskefilm…

Generelt er jeg ikke specielt interesseret i hverken fisk eller fugle, men der er nu noget beroligende over at se en kæmpe fisk glide stille forbi glasset.
Når den så er farvestrålende får den lidt ekstra points på min skala.
S.E.A Aquarium var uden tvivl et hit, og børnene var grebet af det gennem hele turen gennem akvariet.

Art Science Museum (igen igen…)

 

Så var vi her igen.
Det er reelt kun en måned siden vi var her sidst.
Art Science Museum… vores trofaste ven, når regnen siler ned udenfor.
Vi havde ellers andre planer i dag, men vejret var ikke enig med os.
Jeg spurgte derfor børnene til råds, og deres små hjerter bankede for Art Science Museum. Og hellere det end et overfyldt indendørs legeland.
Det er (stadigvæk) en virkelig fin udstilling. At den så er interaktivt og taler til de små aktive børn, er helt genialt.
Arealet er forholdsvis lille, og fordi vi har været her så mange gange, kan børnene løbe rundt på egen hånd.
De kunne komme her hver dag, og stadig være begejstrede.

Hippo Tours

 

Vi har efterhånden boet i Singapore i sammenlagt 6 år. Jeg har flere gange set de røde turistbusser i to etager med påmalede flodheste på siderne, og skilte der indikerer, at de kalder sig Hippo Tours.
Dog har vi aldrig været på disse ture.
Men når man som os ved at dette asiatiske eventyr er ved at nå en ende, så vil man have det hele med. Alt det som vi har snakket om gennem årene, men som vi aldrig har fået gjort, for det kunne vi altid gøre. Tiden var der jo til det.
Men nu er tiden ved at rinde ud.
Hvis vi skal opleve noget, så er det nu.
Derfor sprang vi på en Hippo Tours-bus og legede turister i egen by.
Det var virkelig hyggeligt og kan stærkt anbefales.

Her i Singapore er der åbenbart 7 linjer, som man kan nuppe. Det er muligt at hoppe af og på, som man har lyst til. Vi købte en 24-timers billet, men det er også muligt at købe billet, der gælder i 3 døgn.
Vi startede ud med den gule linje, som dækker down town.
Jeg hoppede nærmest af glæde og udstødte et lille glædeshyl, da jeg erfarede, at der ikke var en guide med på bussen. I stedet var det muligt at proppe earplugs i ørerne og få sine informationer ad den kanal.
Jeg ved ikke noget værre en guider, der prøver at gøre turen mere personlig og inddrage sine gæster i diverse quizzer og spørgsmålslege – hvilket var tilfældet, da vi tog på Duck Tours for en måneds tid siden. Mere kæk guide skal man lede længe efter!

Den gule rute viste os de store seværdigheder som Merlion, Raffles Hotel, The Fullerton, Singapore Flyer, Botanisk Have, Orchard Road etc.
Vi stod ikke af på den rute, men fortsatte ufortrødent videre til den røde linje, som ville tage os til både China Town og Little India. Ved disse to bydele, hoppede vi af bussen og osede rundt.
Når man har børn med på slæb, er det begrænset hvor meget byvandring, som de orker og finder interessant. Men i dette tilfælde ramte det lige i skabet.
Deres ben klarede ruten, og faldt ikke sammen. Det de så var tilpas spændende, så det hele ikke druknede i brok.
Personligt er jeg vild med China Town. Jeg synes, at her er så hyggeligt, og så kan man købe små souvenirs med hjem til ingen penge.

Jeg ved ikke hvorfor vi ikke har prøvet Hippo Tours før nu, men sådan er det vel, når man har boet et sted længe. Så går der hverdag i den, og man glemmer at udforske og opdage.

Legoland i Malaysia

 

Singapore er jo ikke meget større end et hop langt og en spytklat bredt. Vi kan næsten se over til Malaysia… alligevel har vi aldrig bevæget vores legemer i retning mod det malaysiske.
Jeg har hørt diverse rygter om røveri og hård kriminalitet på disse kanter. Og når man lever så sikkert et sted, som Singapore er, så er det ikke lige frem det, man higer efter.
Men i går gjorde vi det.
Vi krydsede grænsen.
Vi forlod det fredelige Singapore og satte livet på spil i “the wild north” og betrådte Malaysisk jord.
Og vi overlevede til at fortælle om det.

Faktisk var det ikke så vanvittigt farligt.
Faktisk skulle vi slet ikke udforske det barske liv i Malaysia.
Næææh, vores destination hed Legoland – og det har de kloge mennesker tilfældigvis placeret 20  minutters kørsel nord for Singapores grænse.

Vi havde bestilt billetter på forhånd, så da klokken slog 9 steg vi ind i turistbussen, der sikkert fragtede os til Legoland.
Busturen gik fint uden slinger i valsen og uden køer. Det er mere end man kan sige om de to grænser, som vi krydsede.
Først skulle vi ud af Singapore. Det tog nok en times tid. Man kan sige meget om de mennesker, der bevogter grænsen, men de bliver sørme ikke stressede af lange køer. Om noget får det deres puls helt ned i gear, så det går endnu mere langsomt. Hold nu op, hvor er det ikke effektivt!
Malaysias grænsemennesker havde uden tvivl været på samme kursus, som dem i Singapore. Køerne af grænsesøgende mennesker voksede, men det satte bestemt ikke tempoet i vejret. Der var både tid til at spise sin madpakke, hente en kop kaffe og sludre med kollegerne.
Måske ikke den bedste velkomstkomite, men dejligt at nogle mennesker ikke er i farezonen for at blive syge af stress.

Da vi havde købt billetter på forhånd, kunne vi gå direkte ind i Legoland. Hovedindgangen og det første stykke lignede til forveksling Legoland i Billund.
Jeg bliver evigt imponeret over disse evner til at bygge kæmpe figurer i lego. Deres miniland med asiatiske landmarks bygget med legoklodser var så fint.

Der var stort set ingen mennesker på denne dag, så vi kunne prøve alt uden kø.
Den 6-årige kunne prøve alt. De var dog nogle forlystelser, hvor de krævede, at han havde en voksen med, fordi han var under 8 år.
Det var lidt mere stramt med den 4-årige. Hun blev afvist enkelte steder. Hun opfyldt ellers deres højdekrav om at være over 1 meter, men alderskravet måtte hun bukke under for.
Det var lidt synd, men hun er heldigvis i den alder, hvor man stadig kan distrahere hende med en anden forlystelse.
Begge børn havde den bedste dag.

Det var en varm dag. Som i +30 grader varmt. Pyhaa, hvor vi svedte… så da middagsheden var på sit højeste måtte vi vandre i vandland.
Selvfølgelig har de da ikke bygget et Legoland i troperne uden vandland.
Det var fantastisk at svale sig ned. Børnene rutsjede, mens jeg lå i blød. De viste til med en legofilm på det store lærred ved den store pool.
Det har vi nu aldrig prøvet før… bade og se film samtidig. Swim in bio.

Vores karet, som skulle fragte os sikkert hjem til Singapore, forlod Legoland 18.45. Sharp.
Og der var vi også klar til at køre hjem i seng efter en dejlig dag i legoens tegn.
De tog dog liiige et par timer ekstra at komme igennem grænsen til Singapore.
Det var crazy!
Først blev vi vist hen i den korte kø, hvor os der bor i Singapore hurtigt kan scanne sit pas og smutte igennem. Augustas pas virkede ikke. Åbenbart fordi hun kun er 4 år. Og siden jeg egentlig gerne ville have min datter med hjem, så måtte vi traske over i den ekstremt lange kø, som kun var blevet længere efter vores lille flirt med passcanneren.
Jeg var ikke om der var ekstra ordinært mange mennesker denne aften, eller det er sådan forholdene er hver aften, men det var ulideligt..
Der var absolut ingen smil tilbage i nogen mennesker, når de nåede op til skranken.
Men vi kom igennem – også den lille 4-årige, som Singapore åbenbart ikke vedkender sig som en af sine egne.

Klokken 23.00 lagde jeg hovedet på puden og faldt i søvn med det samme.
Børnene siger, at de har drømt om legoland og alt det sjove, som de oplevede. Heldigvis er det ikke køerne ved grænsen, som de husker.
Dog er det helt sikkert køen ved grænsen, som er afgørende for, at vi ikke tager til Legoland igen foreløbig.

Night Safari

Sidste gang jeg oplevede Night Safari var jeg gravid med Valdemar og havde en gevaldig kvalme. Alligevel husker jeg det som en god oplevelse.
Det er 7 år siden. Derfor blev vi enige om, at det var på tide at genoptage succesen.
– det har muligvis også været en anelse begrænset, hvor meget Valdemar har fået ud af det set gennem mit udspilede maveskind.
Han glædede sig i hvert fald, da vi sad i taxaen. Og han havde gjort sit research grundigt ved at læse i sin Sebastian-bog omkring hvilke dyr, der er aktive i mørket.

Da vi nåede frem til zoo erfarede vi, at vi bestemt ikke var de eneste, som var kommet på ideen om Night Safari.
Det lignede at hele Singapore og halvdelen af Malaysia stod linet op i kø.
Det tog lige toppen af den største begejstring.
Vi stillede os i kø. Heldigvis kunne vores lille dyreven, der havde læst på lektien fodre os med fakta om alverdens dyr. Meget informativt..
Efter en times tid var der plads til os i en zebra-stribet vogn.
Vi kørte rundt blandt dyrene, som til vores glæde gik og spiste foder lige ved vejkanten. Der hvor spotlighten var mest skarp. Dyrene havde lært reglerne. Hvis du vil have mad, så du også stille op i lyset og lade dig fotografere.

Vi så mange fine dyr. Men jeg husker det som en bedre oplevelse, end det var denne gang. Det virkede så ekstremt opstillet og iscenesat.
Dyrene led ikke nød, men det virkede ikke naturligt.

Efter køreturen kunne man gå på forskellige stier. Det hed sig, at man kunne komme endnu tættere på dyrene.
Det var nogle fine stier, og hyggeligt med alle tropelydene. Men dyr så vi ikke mange af.

Jeg husker det som bedre for 7 år siden. Måske var det graviditeten der lod mig hallucinere. Måske huske jeg forkert. Måske var det bedre for 7 år siden.
Jeg ved det ikke, men hvis der går mere end 7 år før jeg kommer her igen, så gør et ikke noget.

Børnefødselsdag på Sentosa

 

Mens Danmark ligger indhyldet i sne og sibirisk kulde, har vi fortsat 30 grader her i Singapore.
Denne søndag bød på en børnefødselsdag i et vandland.

Det lå på Sentosa, og jeg var lige ved at takke nej, da jeg synes det er så vanskeligt at komme til og fra den ø, når man ikke har bil.
MEN det var den første fødselsdag i Valdemars klasse, så det var vigtigt at hive ham med til.

Vi har aldrig været der før, og det havde taxachaufføren tilsyneladende heller ikke. Vi blev sat af det forkerte sted, og måtte fortsætte til fods. (Synes altid det sker, når jeg bevæger mig til Sentosa!)
Dog skal jeg ikke brokke mig, for det var jo ikke lige frem minusgrader og snestorm, som vi skulle kæmpe os gennem. Næææh, vi gik langs stranden med en herlig let brise der krammede os.

Vi fandt vandlandet. Det var hele gåturen værd. Det var bygget op omkring et piratskib med rutsjebaner og andre vandaktiviteter.
Det var helt perfekt underholdning til en fødselsdag.
På et tidspunkt så vi en papegøje og en øgle, der blev vist frem. Børnene fik lov til at røre og fodre. De var meget modige.

Da vi skulle hjem havde vi selvfølgelig det sædvanlige mas med at få en taxa (og få taxachaufføren til at finde os…), men vandlandet opvejede det. Og vi gør det gerne igen.
Jeg tænker, at vi tager derhen en dag med en picnickurv og lægger et tæppe på det grønne græsareal. Det kunne være en hyggelig søndagsekskursion.
Vandlandet er tilmed gratis…